Neomycin
Lappeprøven viser kontaktallergi overfor neo­mycin. Det vil sige, at stoffer, som indeholder neo­mycin, kan føre til eksem på de hudområder, de kommer i kontakt med. Allergien er varig, men den kan svækkes med tiden, hvis det lykkes at undgå hudkontakt med neomycin.
Neomycin er et bakteriehæmmende stof, som forekommer i receptpligtige cremer og salver. Det bruges på huden, i ørerne, i øjnene, som tarm-desinficerende middel og til behandling af hæmor­roider. Neomycin anvendes tillige i medicin til dyr.
Det vil i reglen fremgå af deklarationen, om midlet indeholder neomycin. Beslægtede stoffer som gentamycin, kanamycin og framycetin kan af og til forårsage eksem hos neomycinallergikere.
Dansk dermatologisk Selskab