Mercapto
(gummiprodukt)
Lappeprøven viser kontaktallergi overfor mercapto. Det betyder, at der kan komme eksem i hud-områder, som er i kontakt med mercaptoholdige forbindelser. Allergien er varig, men den kan svækkes med tiden, hvis det lykkes at undgå hud­kontakt med mercapto.
Mercapto anvendes som tilsætningsstof i mange gummiprodukter, specielt i fodtøj.
Nedenfor er en liste over nogle produkter, som kan indeholde mercapto. Listen er ment som et idé­katalog, som en hjælp til at finde ud af, om man uforvarende får hudkontakt med mercapto. Det er ikke en forbudsliste, da produkterne ikke altid indeholder mercapto og nogle indeholder måske så lidt, at det ikke giver eksem ved hudkontakt.
•   Sko
•   Støvler
•   Handsker
•   Gummihåndtag
•   Ledninger med gummibelægning
•   Bildele af gummi
•  Gummibånd
•   Gummislanger
•   Nogle rustbeskyttelsesmidler
•   Korrosionshæmmere i køle-smøremidler og antifrostvæske
•   Nogle typer lim
•   Nogle svampemidler
Gummiprodukter kan i vid udstrækning udskiftes
med plastprodukter.
Latex = gummi. Vinyl = plastik.
Dansk dermatologisk Selskab