Hudlægen informerer om
Atopisk eksem
Dansk dermatologisk Selskab
ATOPISK EKSEM
Eksem i huden kan skyldes mange forskellige ting og kan optræde i forskellige former. Hos børn er den hyppigste eksemform atopisk eksem, også kaldet børneeksem eller astmaeksem.
Eksemet viser sig ved kløende, små knopper og måske vandblærer på huden. Efter kradsning kan der komme sår og væskende hudområder. Efterhånden bliver huden fortykket, tør, skællende, og smertefulde revner kan opstå. Eksem smitter ikke.
FOREKOMST
Atopisk eksem optræder hyppigere i familier, hvor et eller flere familie-medlemmer har eller har haft lignende eksem, astma eller allergisk snue (høfeber, høsnue).
Risikoen for at få atopisk eksem er således større for et barn, hvis forældre har haft astma, allergisk snue eller eksem. Børn med atopisk eksem har en øget risiko for at udvikle allergisk snue eller astma. De fleste af disse børn udvikler dog ikke astma. Derfor er navnet astmaeksem en dårlig betegnelse.
Eksemet viser sig hyppigst i barndommen og forsvinder ofte inden voksenalderen. Hos nogle mennesker fortsæt­ter eksemet dog i voksenalderen, eventuelt som hånd­eksem.
EKSEMETS UDSEENDE
Børn med atopisk eksem har ofte tør og ru hud. Denne tørhed kan vise sig allerede hos spædbørn.
Eksemets udseende er afhængig af barnets alder.
Hvis eksemet viser sig hos spæde, sidder det ofte på kinderne (eller i bleregionen). Hos større børn ses eksemet i knæhaser og albuebøjninger eller ved håndled og fodled. Her bliver huden ofte fortykket, grov og furet efter megen kradsning. Ved sårdannelse kan eksemet forværres på grund af infektion med bakterier.
EKSEMETS ÅRSAG
Årsagen kendes ikke i detaljer. Eksemet ses undertiden i forbindelse med astma eller allergisk snue, hvor man kan påvise overfølsomhed for fx græs-pollen, husstøv eller dyrehår. Disse overfølsomheder har kun undtagelsesvis indflydelse på eksemet, hvorimod levnedsmiddelallergi undertiden kan forværre eksemet - især hos mindre børn. Det kan vise sig ved kløe og rødme omkring munden og på kinderne eller mere udbredt på huden efter indtagelse af visse mad- eller drikkevarer. Nogle børn får også mavebesvær af mad, de ikke kan tåle. De levnedsmidler, som oftest forværrer eksemet, er mælkeprodukter, æg og fisk. Hvis man har mistanke om en levnedsmiddeloverføl-
somhed, kan man efter aftale med lægen prøve en diætbehandling, hvor det mistænkte levnedsmiddel udelukkes i 3-4 uger. Hvis huden bedres i denne periode, må barnet atter spise det mistænkte levnedsmiddel i nogle dage. Hvis der herefter sker en klar forværring af eksemet, kan man efter aftale med lægen forsøge længerevarende diætbehandling.
En eventuel levnedsmiddeloverfølsomhed svinder som regel i løbet af barnealderen.
I de fleste tilfælde kan man imidlertid ikke påvise over­følsomhed for mad- eller drikkevarer, og diæter kan være nytteløse eller ligefrem skadelige for barnet. Allergitest med hudprøver (priktest) eller en blodprøve, der kan være vejledende ved opklaring af årsagen til astma eller aller­gisk snue, er af begrænset værdi ved undersøgelse af årsagen til atopisk eksem.
EKSEMETS FORLØB
Eksemet bedres ofte om sommeren efter sol- og havbade, men forværres i den tørre vinterluft.
Mange børn med eksem klør sig ustandseligt - også om natten - til ængstelse for forældrene.
De fleste børn bliver eksemfrie i løbet af barndommen. Der er dog en øget risiko for, at de senere får håndeksem fremkaldt af stoffer, som virker irriterende på huden. Børnene bør derfor frarådes at vælge erhverv, der indebærer længerevarende fugtigt arbejde og kontakt med hudirriterende stoffer, fx inden for frisørfaget, rengøring, køkken, hospital eller maskinarbejde.
ALMENE RÅD
Børn med atopisk eksem bør have lov til at leve en
normal tilværelse.
De bør ikke overdænges med formaninger og bebrejdel­ser på grund af den undertiden vanemæssige kradsning. Børnenes søvnrytme ændres ikke af kløen, så de bør ikke tages op, når de kradser sig i søvne. Hudpleje med fug­tighedscreme er af afgørende betydning også i eksemfrie perioder og bør indøves på linje med tandbørstning. Stri­digheder om den ofte noget besværlige behandling bør undgås, og behandlingen må afpasses efter, hvad det lidt større barn selv finder nødvendigt.
Information om atopisk eksem til børnenes kammerater og pædagoger i daginstitution og skole kan bedre for­ståelsen for sygdommen og modvirke eventuelle drillerier.
Amning: Modermælk er den bedste ernæring til spæd­børn. Hos spædbørn, hvis forældre eller søskende har eller har haft eksem, astma eller allergisk snue, kan amning i 4-6 måneder måske nedsætte hyppigheden af eksem eller forsinke tidspunktet for fremkomsten. Hvis modermælken er sluppet op, eller mælken er utilstrække-
lig, tilrådes allergivenlige modermælkserstatninger, indtil barnet er 4-6 måneder gammelt. Blandt disse produkter kan nævnes Nutramigen og Profylac. Introduktion af tilskudskost (mosmad) bør vente til efter 4 måneders alderen.
Tøj: Mange børn med atopisk eksem klager over kløe og kradser sig, når de har uld og hårde kunststoffer på kroppen. Det skyldes uldens og visse kunststoffers særlige fiberstruktur og er ikke udtryk for allergi. Bomuldstøj og bløde kunststoffer føles mere behage­lige.
Kæledyr: Da barnet har øget risiko for at udvikle dyre-hårsallergi, bør man ikke anskaffe sig husdyr med pels. Hvis man allerede har dyr i hjemmet, bør disse ikke opholde sig i barnets soverum, der i øvrigt bør udluftes godt for at undgå høj luftfugtighed, som giver gode vækstbetingelser for husstøvmider.
Vaccination: Vaccinationsbehandling (hyposensibili-sering), der kan gives imod astma eller høsnue, bedrer ikke eksemet og kan endog forårsage forværring.
EKSEMETS BEHANDLING
Behandlingen kan altid lindre kløen og forbedre eksemet, som i perioder kan være næsten forsvun­det. Hudplejen er vigtig for barnets velvære.
Varme bade og sæbe kan udtørre den i forvejen tørre hud. Bad derfor kun i lunkent vand og brug kun sæbe de nødvendigste steder. Udtørring af huden modvirkes ved at indgnide huden i fugtighedscreme umiddelbart efter badning. Fugtighedscremer fås i håndkøb.
En opblussen af eksemet kan altid bringes til ro med lægeordinerede fedtende salver eller mindre fedtende cremer, som indeholder (syntetiske) hormoner, der ligner binyrebarkhormoner. Nogle af disse salver virker kraftigere end andre.
Mange børn er i urimelig høj grad plaget af deres eksem på grund af forældrenes overdrevne frygt for anvendelse af selv de svageste, hormonholdige salver.
De svageste hormonsalver kan man anvende i lang tid uden bivirkninger. Ved flere måneders anvendelse af de stærkere salver kan huden beskadiges. Ved at veksle mellem salver af passende styrke - afhængig af eksemets sværhedsgrad og det angrebne hudområde og i samråd med lægen - kan man oftest holde eksemet i ro uden at skade huden.
Der er de senere år fremkommet nye lokaltvirkende, eksemdæmpende lægemidler makrolidderivater, der hæmmer frigørelsen af eksemforværrende signalstoffer fra celler i huden. De virker som middelstærke hormon-salver men har anden virkemåde og andre bivirkninger. De medfører ofte svie i begyndelsen af behandlingen,
men denne svie svinder som regel efter nogle dage under fortsat behandling. De er væsentlig dyrere end hormon-salverne.
Hvis der er mange betændte sår, kan det være nødven­digt i en periode at anvende salver med bakteriedræbende stoffer eller antibiotika i form af tabletter eller opløsninger.
I de sværeste tilfælde kan patienterne indlægges til behandling på en hudafdeling. Det kan dreje sig om medicinsk badebehandling såsom tjærebade.
Behandling med ultraviolet lys i specialsolarier kan hjælpe i nogle tilfælde.
Kløestillende tabletter eller miksturer (antihistaminer) er ikke effektive mod eksem og bør kun sjældent anvendes. Nogle præparater sløver børnene til skade for deres daglige aktiviteter.
Atopisk eksem er ofte langvarigt og kræver daglig behandling. Efter nogen tid finder patienten eller forældre­ne ofte selv frem til den rette vekslen mellem forskellige behandlingsmidler. Under forløbet dukker der spørgsmål op om behandlingen eller mistænkte overfølsomhedsreak­tioner. Skriv spørgsmålene op og drøft dem med lægen ved næste konsultation.
BISTAND
Lov om social service (§28) giver mulighed for økonomisk hjælp til merudgifter forbundet med sygdommen.
Hjælp kan ydes, hvis det drejer sig om svært, langvarigt eksem hos et barn under 18 år, hvor merudgifterne over­stiger et vist beløb (reguleres løbende).
BEHANDLING MED MEDICINSKE SALVER/CREMER INDEHOLDENDE SYNTETISK HORMON
Ved aktivt atopisk eksem vil lægen ofte som led i behand­lingen ordinere behandle med cremer eller salver, som indeholder (syntetiske) binyrebarkhormoner. De svageste hormonsalver og -cremer fås i håndkøb. De stærkere virkende præparater fås kun på recept. Behandlingen indledes ofte med en af de lidt stærkere virkende hor­monsalver for at bringe eksemet i ro, hvorefter der fortsættes med svagere virkende præparater, afhængig af eksemets sværhedsgrad og lokalisation.
De stærkere virkende hormonsalver og cremer kan efter længere tids brug give bivirkninger, fx tynd hud med karudvidelser (steroidatrofi). Risikoen er ringe, når behandlingen gives med de svagere virkende præparater efter lægens anvisninger. Lægen kan fortælle, hvor stærk præparatets virkninger er - svag, middelstærk eller stærk.
HVORDAN PÅSMØRER MAN SALVE ELLER CREME?
Kom lidt af tubens indhold (salve eller creme) på en fingerspids. Gnid med fingerspidsen salven eller cremen grundigt ind i den syge hud - helst ikke ud på den raske.
Tør den overskydende salve eller creme af.
Efter indgnidningen: Vask hænderne eller tør i hvert fald fingerspidsen godt af.
Det er vigtigt, at man kun bruger lidt af salven eller cremen. Man opnår ikke bedre resultat ved at smøre tykt på.
Man får heller ikke en bedre virkning ved at smøre flere gange, end lægen har foreskrevet.
Som en rettesnor gælder det for voksne, at der til kroppens forside eller ryg eller til et ben bruges ca. 2 cm af tubens indhold og til en arm ca. 1 cm. - Derfor bruges der selvfølgelig endnu mindre til børn.
STYRKEINDDELING AF HORMONSALVER OG -CREMER
(Indenfor de enkelte grupper er de farmaceutiske speciali-tetsnavne anført i alfabetisk orden)
Farmaceutisk specialitet
STÆRKE
Betnovat
Celestonvalerat
Cutivat
Diproderm
Elocon
Elocom
Ibaril
Metosyn
Nerisona
Synalar
Indhold
Betametasonvalerat
Betametasonvalerat
Fluticason
Betametasondipropionat
Mometasonfuroat
Mometasonfuroat
Desoximetason
Fluocinonid
Diflucortolonvalerat
Flucinolonacetonid
MIDDELSTÆRKE Emovat Kenalog Locoid
Clobetasonbutyrat
Triamcinolonacetonid
Hydrokortisonbutyrat
SVAGE Hydrokortison Mildison (lipid) Uniderm
Hydrokortison Hydrokortison Hydrokortison
MAKROLIDDERIVATER
Elidel
Protopic
Pimecrolimus Tacrolimus
Copyright III Dansk dermatologisk Selskab